Kli
Vedr.: The Jolly Boys. (1962 - 1965)
Jens - Hans Jørn - Troels - Keld
Fra Nordjylland. (Omtalt i Teen Times nr. 1 1966).
Oplysninger fra Henning Højen:
Hans Jørn Jacobsen (rytme-guitar, vokal), Troels Lund Eriksen (el-bas, vokal), Keld Mikkelsen (lead-guitar, vokal) Harald Ovesen (trommer). Harald blev senere udskiftet med Jens Andreasen.
Oplysninger fra Troels Lund Eriksen:
The Jolly Boys, var Nørresundbys første pigtrådsorkester. Til at begynde med spillede jeg på basguitar, men endte med også at spille lead guitar. Vi spillede bl.a. til skoleballer på Nørre Uttrup Skole og til byfest i Gl. Lindholm. Jørgen Lund Eriksen kom senere med i The Jolly Boys som trommeslager.
Dengang spillede vi til rigtige baller. Vores største arrangement var på Skalpavillonen i Nibe, hvor vi varmede op for det verdensberømte svenske orkester The Spotnicks.
The Jolly Boys blev efterhånden kendt i Nørresundby og omegn. Vi snakker nu 1962.
The Jolly Boys var et rigtigt pigtrådsorkester: 3 guitarer og trommer. Repertoiret var typisk cover af tidens musik, såsom Shadows og Cliff Richard og også københavnske pigtrådsorkestre som Defenders, The Sharks, Rocking Ghost og The Drifters med Johnny Reimar.
Men vi lavede faktisk selv 2 melodier, en guitarsolo, den lavede Keld og så en rocksang : "Don't Take Me Home ", som jeg lavede.
Da The Beatles og The Rolling Stones blev berømte, spillede vi naturligvis deres musik.
The Beatles og The Rolling Stones trak en masse bands med sig: The Kinks, The Tremeloes, Small Faces, Gerry and The Pacemakers, The Hollies o.s.v. Det var en ny tid med en helt anden musikstil.
Musikken blev nu ændret fra at være pigtrådsmusik til at være "Beatmusik".
The Jolly Boys første engagement var på Astrup Kro. For at komme ud at spille, fik vi lavet nogle visitkort, som vi sendte ud til forskellige kroer og foreninger. Vi skrev at vi var et instrumentalorkester, og ikke et pigtrådsorkester.
Idrætsforeningen var derfor noget overrasket da vi ankom til Astrup Kro i en taxa, og læssede udstyr af. Værten på kroen og formanden for foreningen spurgte:" Hår I int' trompeter me' "?, hvortil vi svarede: " Nej". "Hår I heller int' saxofoner og violiner me' "? Vi svarede igen: " Nej". "Jamen de' er vel int' jene gitarrer i hår me"? Spurgte de nu igen ængstelig. " Jo " svarede vi, " Vi er et pigtrådsorkester"! " Jamen du milde Moses, i jeres kort stoer dær jo instrumentalt orkester"! " Ja vi har også tre guitarer og et trommesæt, det er da også instrumenter"! Sagde vi.
Aftenen blev en mindre katastrofe. De mennesker der kom til ballet var "de unge på fyrre", som ville danse vals o.l. Vi spillede kun pigtrådsmusik. På et tidspunkt kom formanden op på scenen og forlangte vals, "Ellers får I tæsk" rasede han! Vi kunne heldigvis en vals, nemlig "Bachelor Boy" af Cliff Richard og The Shadows!
Vi fik vores hyre, fyrre kroner pr. mand, med besked om aldrig at komme igen.
The Beatles blev jo verdensberømte og indspillede flere film. Den første "A Hard Days Night", blev bl.a. spillet i Åbybro Bio. Biografdirektøren ville sikre sig en festlig premiere, så han hyrede The Jolly Boys, til at varme op, foran det store lærred, inden filmen skulle begynde.
Foran det store lærred, var der lige plads til vores gear. Dengang havde vi ikke så meget: En lille VOX forstærker der trak: 2 guitarer og sang på en mikrofon, trommesæt og en basforstærker til basguitaren.
Der var ingen trappe til at komme op på "scenen", så man måtte kravle op på scenen nede fra salen, ved at svinge det ene ben op på kanten og derpå kravle over kanten, hvorpå man først herefter kunne rejse sig op.
Vi satte alt vores grej op om eftermiddagen, inden forestillingen, så vi var klar, når alle biografgængerne havde taget deres pladser.
Der var fuldt hus. Alle stole var optaget. Alle ventede spændt på at høre pigtrådsmusik, det var første gang sådant noget skete i Åbybro Biograf.
Da vi kom ind i salen klappede og piftede publikum, så det var en fornøjelse. Jeg var den sidste af "Boys'erne", der skulle entrer scenen. Fra at klappe og huje, begyndte publikum pludselig at skrige af grin
Det skete da jeg svingede mit ene ben op på scenekanten for at komme op på scenen, og syningen i mine bukser sprang! Til syne kom en hvid bag, idet mine underbukser lyste godt op. Jeg blev hel tyk og rød i hovedet, men måtte nødvendigvis kravle op på scenen. Først efter tredje nummer, holdt publikum op med at grine!
Jeg har ikke siden spillet i en biograf.
The Jolly Boys blev mere og mere berømte.
Vi indførte blandt andet pigtrådsmusikken i både Brovst og Sæby.
I Sæby havde Curt Siel (far til de berømte søstre Lene og Tina Siel) købt "Kildekroen".
Curt Siel var selv musiker, så han spillede selv på "Kildekroen" fredage og lørdage, men han ville godt have et eller andet for de unge søndag eftermiddag, det man kaldte matiné.
Han kontraherede sig med Musik Arne, der dengang var kapelmester i "Harmonisterne", som også tit spillede på "Kildekroen".
Arne arbejdede dengang i Anker Møllers musikforretning, og kendte derfor mange pigtrådsorkestre. Han kontaktede os, og spurgte om det var noget for os at spille til matiné på "Kildekroen". Det var det.
Det var første gang vi skulle spille på et "rigtigt" dansested.
Der var etableret en lille scene nedenfor den store scene, da Curt Siel's instrumenter stadigvæk stod på den store scene. Den lille scene var rigtig god, for vi kom meget tæt på vores publikum. Det var en rigtig succes.
De unge var vilde med The Jolly Boys. Vi spillede der hver søndag i flere måneder.
Engagementet på "Kildekroen" betød at vi også skulle spille til en forårsfest på torvet i Sæby.
Det var første gang jeg spillede på ladet af en fiskebil. Torvet var helt fyldt af mennesker, som var ellevilde. The Jolly Boys var rigtige lokalhelte i Sæby. Pigtrådsmusikken blev nu så populær at Curt Siel engagerede andre bands: The Strangers fra Aalborg, The Arrows fra Aalborg og The Hooligans fra Skagen som nogle af de bands jeg bedst kan huske.
På Brovst Hotel spillede "Cocktail Kvintetten" til mange baller. Kapelmester i "Cocktail" var Hardy Sørensen.
"Cocktail Kvintetten" spillede typisk dansemusik og ikke pigtrådsmusik. Hardy fik en ide at hvis nu Brovst Hotel engagerede et pigtrådsorkester og "Cocktail Kvintetten", kunne de to orkestre spille det man dengang kaldte "Non stop Bal" .
Dengang spillede et orkester typisk to til tre numre ad gangen og holdt derpå ca. fem minutters pause. Det var uhørt at musikken spillede hele tiden som man ser det i dag, også i den store pause på en halv time klokken 24:00 var der fuldstændig ro.
Ideen var, at når det ene orkester havde spillet tre numre, spillede det andet orkester tre numre, og når det ene orkester havde stor pause, spillede det andet orkester i en halv time ud i et stræk, således at der altid var musik og dans, altså "non stop dans".
Brovst Hotel engagerede The Jolly Boys som det ene orkester og selvfølgelig "Cocktail Kvintetten" som det andet.
Det blev en kæmpe succes og trak fulde huse, vi taler om op til ca. seks til ottehundrede mennesker.
Senere spillede vi med andre danseorkestre såsom: Raket Kvartetten med Kalle, Den Røde Kvartet, Gibson Kvartetten for at nævne nogle.
For at det ikke skulle blive det samme pigtrådsorkester, engagerede Brovst Hotel også andre pigtrådsorkestre.
Jeg kan huske: The Gipsies fra Aalborg, The Hunters fra Aalborg og vist nok også The Strangers fra Aalborg. Brovst Hotel var dengang et af de store danse steder i Nordjylland.
Efter The Jolly Boys 1965:
Rytme-guitaristen er netop gået ud, og erstattet af John Olsen ("Atila") samt Preben Larsen (vokal, ex-"Sunny Sides"). Og nu i et nydannet Beat-orkester: "Glenn & Gemini Four".
